SmartGuy A/S er en førende udbyder af modetøj på nettet i Europa. SmartGuy A/S er en væksthistorie uden sidestykke. Selskabet er blevet vækst gazelle flere år i træk og er blandt andet blevet hædret med e-Handelsprisen for sit stærke købmandsskab og unikke position i markedet. SmartGuy A/S sælger i dag sine varer i hele Europa, dog primært i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland. Selskabet har mere end 1.000.000 registrerede brugere i Norden, over 200 fastansatte og ungarbejdere og eget lager på 7.400 m2 til at ekspedere de mange kunder.
BØRSNOTERING
SmartGuy A/S har påbegyndt en rejse mod en børsnotering. Ejerne bag SmartGuy har overtaget kontrollen med det børsnoterede selskab SCF Technologies. Det er hensigten, at SmartGuy A/S på sigt skal indlægges i SCF Technologies via en apportindskudstransaktion. Denne transaktion kræver udarbejdelse af et prospekt, der dels skal retfærdiggøre identitetsskiftet i SCF og dels skal sikre en tilstrækkelig spredning af aktierne i SCF. Det er hensigten, at SCF omdøbes til SmartGuy Group A/S i forbindelse med, at SmartGuy indskydes som selskab under SCF. Det skal i denne forbindelse pointeres, at der endnu ikke kan købes aktier i SmartGuy A/S. Denne mulighed opstår først når den nævnte apportindskudstransaktion er gennemført og prospektet er offentliggjort.

ANSATTE OG KOMPETENCER
Vi beskæftiger pt. (primo 2011) ca. 200 medarbejdere med kompetencer inden for indkøb, markedsføring, lagerstyring, kundeservice og vedligeholdelse af websites. Inden for hvert enkelt forretningsområde beskæftiger vi kun de absolut mest kompetente og engagerede medarbejdere - medarbejdere som ønsker at gøre en forskel!
BESTYRELSE
SmartGuy A/S har styrket sin position som den førende nordiske udbyder af modetøj på nettet ved at etablere en professionel bestyrelse. Bestyrelsen består af førende succesrige erhvervsfolk med stor erfaring i forretningsudvikling samt internationalisering. Hver især repræsenterer medlemmerne erfaringer fra succesrige selskaber indenfor modetøj, distancesalg samt detailverdenen. Formålet med etableringen er at tilføre SmartGuy yderligere viden og kompetencer, som kan medvirke til at støtte virksomhedens mål om at opnå en position som en førende fashion netbutik med international succes. Etableringen af en professionel bestyrelse er således et vigtigt strategisk tiltag i forbindelse med SmartGuy’s strategi om øge hastigheden i forretningsudviklingen og i den overskudsgivende internationalisering. Medlemmerne er:
Christian Stadil er ejer og medejer af diverse virksomheder indenfor shipping, ejendomme, fødevarebranchen samt tøj og modebranchen gennem firmaet Hummel A/S. Stadil gennemførte i Hummel A/S en brand-turnaround og har herfra en stor indsigt i modebranchen. Stadil sidder herudover i diverse eksterne bestyrelser og tænketanke, skriver bøger og holder foredrag.
Christian Bjerre Kusk har en baggrund og uddannelse fra shipping branchen (Bidsted). I de seneste 15 år har Christian Bjerre Kusk været involveret i tøjbranchen, bl.a. i butik og som indkøber i London (Cecil Gee) indenfor modetøj. I SmartGuy har Christian Bjerre Kusk det overordnede ansvar for at sikre, at SmartGuy har de rigtige varer på hylderne. Det inkluderer blandt andet at sikre, at SmartGuy har en tilfredsstillende bruttoavance, omsætningshastighed på lageret samt at pengebinding i lager begrænses. Derudover har Christian Bjerre Kusk et administrativt ledelsesansvar for hele virksomheden.
Nicolai Kærgaard er uddannet cand.merc i finansiering og regnskab og har en baggrund som porteføljemanager i BankInvest som ansvarlig for en portefølje af ca. 40 selskaber indenfor IT-sektoren. Nicolai Kærgaard var ansvarlig for noteringen af BankInvest IT Aktier på OMX Copenhagen Stock Exchange (nu NASDAQ OMX Copenhagen A/S). I SmartGuy har Nicolai Kærgaard det overordnede ansvar for at sikre, at SmartGuy får besøgende og kunder. Det inkluderer blandt andet at sikre, at SmartGuy indgår de rigtige partneraftaler, markedsføringsaftaler og affiliate-aftaler. Derudover har Nicolai Kærgaard et administrativt ledelsesansvar for hele virksomheden.
Markeder
SmartGuys produkter sælges i mere end 20 lande, hvoraf især Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Grønland udgør en stor del af det samlede salg. Som følge af lancering i en række nye lande, forventes pæne vækstrater fra især SmartGuy, SmartGirl og SmartKids i de kommende år. Danmark og det danske marked for modetøj er isoleret set stadig presset af finanskrise og derfor ventes det især at være lande som Tyskland, Sverige, Norge, Rusland, der vil drive væksten. Som et led i internationaliseringen af de fem SmartGuy brands, er der planlagt lancering i flere nye lande i de kommende år. Målet for internationaliseringen er at en betydelig del af omsætningen skal komme fra internationale markeder.
Produkter og brands
Domæne- og brandnavnene SmartGuy.dk, SmartGirl.dk, SmartKids.dk, SmartMen.dk og SmartSport.dk (”Smart-brands”) er siden opstarten af SmartGuy blevet tilkøbt og lanceret løbende som beskrevet i tabellen nedenfor:
|
Portal
|
Registrering
|
Lancering/Relancering
|
Segment
|
|
SmartGuy.dk
|
2000
|
2000
|
Herretøj og ung mode
|
|
SmartGirl.dk
|
2000
|
2005
|
Dame- og pigetøj
|
|
SmartKids.dk
|
2004
|
2007
|
Børnetøj og udstyr
|
|
SmartMen.dk
|
2004
|
2009
|
Herretøj og business
|
|
SmartSport.dk
|
2005
|
2011
|
Alt indenfor sport
|
SmartGuy forhandler i dag knapt 1.000 forskellige mærker indenfor SmartGuys Smart-brands. Et udsnit af populære mærker er vist nedenfor:

Marketing
SmartGuy benytter en række marketingkanaler for at opnå flest mulige direkte salg samt optimal branding. Nedenfor gennemgås de forskellige kanaler.
Onsite: Kontinuerlig opdatering af hjemmesiderne med nye kampagner, nye produkter og nyt indhold. Målet er en høj konverteringsrate fra besøgende til kunder, lav afvisningsprocent og høj ordresum - samtidig med god shoppingoplevelse for kunden.
Online: Google Adwords, Banner-reklamer, affiliates (fx Tradedoubler), konkurrencer, sponsor og events. Målet er typisk at optimere CPA (Cost Per Customer Aquisition), hvilket vil sige omkostningen for at opnå en kunde, der køber et produkt hos SmartGuy.
Sociale medier: Aktivitet på Facebook med afstemninger, events, diskussioner osv. Betalte reklamer via sociale medier anvendes ligeledes.
Nyhedsbrev: Ugentlige nyhedsbreve for hver af de fem Smart-brands med fokus på mode, mærkevarer, tilbud og events.
Deals: Specielle værdikupontilbud på modetøj via udvalgte partnere.
Offline: Taxi-reklamer, TV-reklame og PR-aktiviteter. Offline reklame støtter op omkring de mange online tiltag og skaber en "fysisk" tilstedeværelse.
Webdesign og produktudvikling
SmartGuy har opbygget et in-house IT-team bestående af medarbejdere med speciale indenfor bl.a. .Net-udvikling, SQL-databaser, Navision, D60 & Solar.
SmartGuy har et IT-setup baseret på 11 års erfaring med internethandel og har i dag en platform, der hurtigt kan lancere nye landespecifikke websites på lokalsprog, lokal valuta og lokale skrifttegn. Et setup, der understøtter SmartGuys internationaliseringsstrategi.
SmartGuy driver i dag 26 websites på 6 forskellige lokalsprog som er tilgængelig via de mest brugte browsertyper og er optimeret til at kunne tilgås via de fleste mobile smartphones.
SmartGuy varetager produktudvikling, suppleret med rådgivning fra professionelle konsulenter indenfor områder som eksempelvis design af brugergrænseflade og avancerede Business Intelligence moduler til styring af anbefalinger på websitet m.v. Al ny funktionalitet testes løbende for at medvirke til høj performance og konvertering.
Produktudvælgelse og indkøb
SmartGuy har indkøbere ansat til at dække hvert segment, således at indkøberne er mest muligt specialiseret indenfor hvert deres område. For at være på forkant med moden og fange de nye tendenser, besøger indkøberne flere udenlandske messer.
Der købes ind fra hele Europa men primært Skandinavien. Der købes både ind på seks måneders sigt og til omgående levering.
For at minimere risikoen bliver flest mulige aftaler indgået, hvor leverandøren deler risikoen for salget af varerne.
Logistik og distribution
SmartGuy arbejder løbende på at udvikle sin forsyningskæde, med henblik på at optimere interne arbejdsgange, minimere omkostninger til distribution og samtidige give sine kunder den absolut bedste kundeservice.
SmartGuy har fokus på hele forsyningskæden og stiller derfor høje krav til leverandører.
Alle produkter på SmartGuys lager er opmærket med unikke stregkoder. Der arbejdes løbende med den interne logistik for herigennem at bidrage til en hurtig gennemløbstid og høj lageromsætningshastighed. Selskabet har netop lanceret et nyt LEAN-program, der skal skabe fokus på kontinuerlige forbedringer af alle processer i hele virksomheden.
Distribution til kunderne er en vital del af SmartGuys forsyningskæde og den nye internationaliseringsstrategi stiller store krav til selskabets distributører. SmartGuy ønsker at fremstå lokal i samtlige lande og kunderne skal have en oplevelse af at de bliver serviceret af et nationalt selskab. Det stiller krav til leveringstider og ikke mindst muligheden for at kunden kan returnere deres varer til en lokal returadresse.
Kontakt og information for investorer.
Du kan kontakte nk@smartguy.dk vedrørende investor forespørgsler. Alle børsmeddelelser og lignende fremgår af SmartGuy Group - Klik her.